Nu har jeg fået en avatar og har været på besøg i Second Life.Jeg besøgte bl.a. Info Island, som du kan se på billedet. Opfordringen til at tage på ferie i Sl har jeg ikke lyst til at følge. Jeg vil meget hellere en tur til de svenske fjelde.
Min søn og hans kammarater (de er omgring de 20 år) giver ikke mange potter pis for SL. Grafikken er elendig, måden man bevæger sig på er upræcis og langsomt, og endelig synes de, at SL er utrolig kedelig. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
Jeg har set/læst et sted, at det mest er mænd midt i 30'erne, der befolker SL. En af mine kolleger kommenterede oplysning med at: det minder dem nok om deres barndoms pc-spil.
Info Island var på det tidspunkt, hvor jeg besøgte det tomt og øde.
Jeg har prøvet at gå rundt, flyve og har ladet mig teleportere. Jeg tror, at det både er første og sidste gang, jeg har besøgt SL. Skulle det ske, og du møder Mimer Fredriksson, så er det mig.
Jeg har undret mig over ordet "avatar", og troede at det måske var en forkortelse for et eller andet teknisk. Det er det på ingen måde. Avatara er et sanskrit-ord og betyder, nedstigning. (Sanskrit har sin oprindelse i østen, og er et nu uddødt sprog. I østen har det nogenlunde samme status som latin og oldgræsk har i Europa. Sanskrit er et indo-europæisk sprog, og er altså i familie med dansk.)
I hinduistisk mytologi betegner det en guddoms tilsynekomst på jorden i dyre- eller menneskeskikkelse. Når guden, Vishnu besøger jorden, hedder en af hans avatarer Krishna.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar