onsdag den 5. september 2007

Den TREOGTYVENDE ting.


Jeg må hellere præsentere den uge dame her til venstre. Hun hedder Miss Dino. Hun dukkede pludselig op på min skærm for at sige tillykke til mig, fordi jeg havde gennemført de 23 ting. Da hun sendte mig et koket blik, tog jeg et billede af hende til min blog.

Det har været spændende og lærerigt at deltage i forløbet. Nogle få af tingene kendte jeg i forvejen, men mange var helt nye for mig eller var ting, som jeg kun havde en vag fornemmelse af, hvad var.

Jeg er især glad for at have lært noget om Messenger, Flickr, lægge egne film på YouTube, Google docs, og det at kunne lave sine egne podcasts. Det er programmer, som bestemt vil vende tilbage til igen.

Nogle af de 23 ting overlapper hinanden. F.eks. kun jeg godt undvære del.icio.us, når jeg kan dele bogmærker med andre med Google docs.

Skal man jævnligt bruge nogle af de 23 ting, skal man logge sig på flere steder. Et sted for at læse feeds, se sine Google docs, fare videre til Messenger eller se bogmærker hos del.icio.us., og dertil kommer, at man jo også skal huske sin helt almindelige mail.
Jeg kunne tænke mig at et af de store software-firmaer som Google eller Microsoft ville lave én samlet løsning, så man var fri for at hoppe fra program til program, når man ville deltage i den
sociale web.
Skulle et firma være interesseret i en sådan løsning, kan det bare kontakte mig, så vi kan aftale mit honorar for ideen.

Til slut er der bare at sige, at jeg er glad for at have deltaget, og at Monica skal have tak for den instruktive 23-ting-blog.

Ingen kommentarer: